Sådan rekrutterer vi hos KeyCore

Vi syntes, det er vigtigt, at du kan forberede dig og føle dig tryg under vores rekrutteringsproces. Derfor kan du læse om den her. Der kan indimellem være afvigelser fra processen, men vil vi bestræbe os på at informere dig undervejs.

badge-aws-partner
_D9A8990

Overordnet fortalt er vi uformelle og åbne i processen, som har to formål. Dels skal vi finde ud af, om du har de rette kompetencer, og om du vil passe ind i vores team, kulturen og vores måde at arbejde med kunder. Og dels lægger vi vægt på at vurdere, om du vil kunne trives og udvikle dig, så du fortsætter med at være glad for at være hos os.

På din side skal du naturligvis selv vurdere, om du mener, at vi kan tilbyde dig de rammer og vilkår, der gør dig glad for at gå på arbejde hos os. Så stil gerne alle de spørgsmål, du vil. Du er også altid velkommen til at kontakte os mellem samtalerne, hvis du kom i tanke om noget, du ikke fik sagt eller spurgt om.

  • Den første kontakt
    Uanset om du selv har søgt, om vi har kontaktet dig, eller om du kommer i proces via et rekrutteringsbureau, vil vi typisk starte med en snak via telefonen. Det gør vi for at vurdere, om det giver mening, at vi tager en egentlig samtale.
  • 1. samtale
    Hvis vi beslutter os for at gå videre, tager vi en 1. samtale på Teams. På den måde sparer begge parter noget tid. Ved samtalen hører du noget mere om, hvem vi er, hvad vi laver, og hvordan vi gør. Omvendt vil vi bede dig om at fortælle om dine kompetencer og dine forventninger til et eventuelt nyt arbejde.
  • 2. samtale
    Hvis vi gensidigt vælger at gå videre, bliver du inviteret til at besøge KeyCore. Det et bedre indtryk at møde hinanden ansigt til ansigt, og samtidig kan du opleve vores dejlige kontor og på den måde få en fornemmelse af, hvordan dette er at arbejde med os.

Inden denne samtale vil vi bede dig udfylde to analyser fra People Test Systems. Den ene er en personprofil, og den anden er en analyse af dine logiske færdigheder. Bemærk: Det er IKKE stop-prøver.

Personanalysen går ikke i dybden med din personlighed, den måler alene på din adfærd. Mens den logiske analyse giver en indikation af, hvordan det falder dig naturligt at arbejde, hvordan du bedst får overleveret opgaver osv. Vi bruger disse analyser som dialogværktøjer, fordi de giver os et indblik i, hvem du er. Vi bruger ca. en time, og tilbagemeldingen på analysen forgår altid under fire øjne med dig og vores HR-ansvarlige. Vi syntes ikke, at det er noget, man skal sidde foran et panel og tale om.

Nogle gange beder vi kandidater om at lave en case. De vil få casen tilsendt, og vi forventer ikke at en kandidat bruger mere end en time på at forberede sig. Hvis du bliver bedt om at lave en case, vil du til 2. samtale få lejlighed til at præsentere, hvad du er kommet frem til, og vi tager en dialog om det. Det er ikke nødvendigvis resultatet så meget som de tanker og prioriteringer, du har gjort dig, der er interessante at høre om.

Derefter taler vi selvfølgelig mere om, hvad vi hver især kan og vil. Til slut aftaler vi, hvornår vi skal tale sammen igen. Nogle kan godt lide at sove lidt på det, og andre vil gerne have svar så hurtigt som muligt. Det er op til dig, hvordan vi griber det an.

Hvis vi vil tilbyde dig en kontrakt, beder vi altid om lov til at tage to referencer, lige som vi vil bede om at se din straffeattest. Referencerne kunne fx være en tidligere leder og en kollega. Straffeattesten ser nødvendig, fordi nogle af vores kunder beder om, at vi kan bekræfte, at vi har set den.

Når vi er enige om vilkårene i din kontrakt, vil du få den til underskrift med MitID via et system, der hedder Penneo.

Ofte stillede spørgsmål

Vi har en ambition om at gøre vores rekrutteringsproces både simpel, tryg og transperant for alle. Derfor har vi her samlet nogle af de spørgsmål vi oftes er blevet mødt med.

Vi vil selvfølgelig gerne læse den hvis du skriver en, men vi syntes faktisk det giver et bedre billede af hvem du er hvis vi tager en kort snak på telefonen efter du har sendt os dit cv. 

Det er aldrig en ulempe at have en god uddannelse, men vi har også flere dygtige kolleger, som ikke har en videregående uddannelse, så lad endelig ikke det forhindre dig i at søge hos os. Så længe dig faglighed er i orden, hører vi meget gerne fra dig, uanset hvordan du har opnået den.

At du har arbejdet med AWS, at du kan kode og interessere dig for hvordan begge dele kan løse et forretningsmæssigt problem. Og bestemt ikke mindst, at du er en god kollega, der gerne spiller andre gode.

Vi har løbende brug for flere kolleger, så der er ingen grund til at vente. Detaljerne om hvornår du starter finder vi ud af.

Nej på ingen måde. Den fortæller os noget om, hvilken adfærd du vil have på arbejdet. For nogle mennesker er hvem vi er der hjemme og på job, to meget forskellige ting. Vi bruger analysen, dels fordi det kan gøre det nemmere at komme rundt om forskellige emner og dels for at sikre os vi har en fælles opfattelse af hvad der motiverer dig og hvordan du foretrækker at arbejde.

Det er meget forskelligt og afhænger ofte også af hvad kandidaten foretrækker. Vi har lukket rekrutteringer på en uge og andre har strukket sig over flere måneder.

Det er lidt det samme som med Person (adfærds) analysen. Den giver os et billede af hvordan du helst arbejder, skal have overleveret opgaver og hvilken type opgaver du foretrækker. 

Ja alt andet kan vi ikke være bekendt. Du kommer til, at sidde sammen med vores HR ansvarlige, som er certificeret i analyserne, og tale det hele igennem. Resultatet af en analyse er ikke noget værd uden en dialog.

Det er vigtigt for os at du ikke ser hverken analyser eller den case du evt. bliver bedt om at løse, som en eksamen. Vi ved selvfølgelig godt at det kan føles sådan, men derfor skal du også vide, at det ikke primært er løsningen, men selve din proces omkring casen vi syntes er interessant. Hvad har du tænkt, var det sjovt, hvad udfordrede dig, hvad ville du gerne have brugt mere tid på, eller måske noget helt femte. Det taler vi om når du har fremlagt det du har nået eller har kunne løse. Så ingen panik, vi taler om det og ellers er du altid velkommen til at ringe til os undervejs!

Først og fremmest skal du vide, at det er helt normalt! Det har vi oplevet mange gange og kan godt se forbi det. For din egen skyld, vil vi råde dig til at sige det som det er (hvis du kan). Det er ofte sådan, at hvis man får sat ord på, så går det hele lidt nemmere. 
Det er helt naturligt for os at rammerne omkring samtalen er uformelle og afslappede. Hos os må man gerne grine og lave fejl – det gør vi alle sammen.

Ja det kan du tro. Det syntes vi er en rigtig god ide. Du siger bare til så finder vi en der kan ringe til dig.

En reference (person) er en person fra en tidligere arbejdsgiver. Typisk er det en, som har haft en ledende rolle overfor dig, men det kan også være en kollega. Vi beder om at kunne tale med referencepersoner, fordi det giver en lidt anden vinkel på hvem du er, end vi kan afdække under rekrutteringsprocessen. Vi kontakter aldrig en referenceperson før du giver grønt lys.

Det skal vi fordi nogle kunder beder os stå inde for at vi har set den. Vi viser aldrig din straffeattest til nogle eksternt, men vi skal kunne bekræfte at have set den. Hvis den ikke er ”ren” så tager vi en snak om det.

Scroll to Top